For hårdt

Vågnede til en dejlig mandag morgen. Ingen regn, men sol fra morgenstunden. Alligevel kunne jeg næsten ikke finde ud af min seng. Synes jeg var tung, træt og ..........nå ja, bare sådan søvnig. Havde ikke været ude at cykle i 1 hel uge. Havde jo barn hjemme hele ugen. Det har regnet. Skulle noget andet osv osv. Ligner slet ikke mig. Har ikke sprunget over én eneste dag før!

Her til morgen gad jeg bare ikke. Men Steen fablede og fablede om den cykeltur. Så på med cykeltøj og Mathias gjort klar til børnehaven (1. dag i den nye børnehave). De første 8 km på cyklen var rædselsfulde. Det var koldt. Det var hårdt. Det var bare slemt. Solen begyndte dog at varme mine frosne fingre op og benene var alligevel slet ikke så stive som jeg syntes. Fik kørt 26 km og hjem til et dejligt varm bad og nu............. NU har jeg det bare rigtig godt med det, og jeg skal selvfølgelig ud at cykle igen i morgen.

Vil hente Mathias i børnehaven nu. Han skal til 5-års undersøgelse hos lægen. Han havde i sin gamle børnehave hørt fra nogen andre 5-årige om et "5-års stik". "Det er vist ikke noget jeg skal ha, vel Jane?". Jo, det måtte jeg jo fortælle ham, at han skulle. Hvortil han svarer: "Er du klar over at Iben hylede og skriget helt vildt!" Ligesom underforstået - vil du udsætte mig for det! Ja, det vil jeg!

Up-date kl. 18.20: Mathias "hylede og skriget" ikke hos lægen, men kom med et enkelt lille udbrud og snøftede lidt. Så han/vi overlevede. *S*. Første dag i børnehaven var gået rigtig fint - han glæder sig stort til at komme afsted i morgen. Så kan livet jo næsten ikke være bedre, vel?